Gravidmassage
Jeg har kurser i gravidmassage, og kan tilbyde denne blide massage, på en speciel tilpasset massagepude på briksen, så den gravide kan ligge på maven, hvor der er plads til både bryster og mave.
Som et alternativ til maveliggende eller rygleje, er sideleje nok det mest anvendte, men kan godt blive lidt sværere for massøren at komme til, men det vigtigste er, at hvis vi behandler fra rygleje, at vi støtter op med puder så vena cava ikke bliver komprimeret.
Massagen er blid, og består primært af strygninger på udvalgte områder, der ikke er kontraindicerende for graviditeten i perioden før uge 38. Massagen fremmer oxytocin, gennem berøringen, som er et vigtigt peptidhormon, der både fremmer velvære og tilknytningen til barnet.
Der vil være mulighed for at modtage rebozo under behandlingen, og afprøve aflastende stillinger, der hjælper blodets tilbageløb gennem venerne. Typisk fra 3 trimester kan der opstå vand i benene, og et øget pres på venerne, den ekstra vægt på bækkenet, kan også gøre at tilbageløbet bliver mere hæmmet.
Muskulaturen i benene kan også være udfordret og spændt, pga. ændret gang der modkompenserer for vægten foran på kroppen. Den gravides krop udskiller Relaxin og progesteron i 3 trimester, der har til formål, at blødgøre og afslappe bækkenet før fødslen, og som kan give en usikker fornemmelse ved gang. Som massør af gravide, er det derfor vigtigt at vide, hvad man skal være opmærksom på, i forhold til graviditetens forløb, så man kan give den mest hensigtsmæssige massage behandling.
Som hovedregel stabiliseres graviditeten fra 2 trimester (efter 12 uge) og kroppen har vænnet sig til forandringerne. Derfor er det som behandler en god ide, at vente med at udføre gravidmassage på klienterne, til efter 12 uge er passeret.